Vandrefalkens Dyk

Polly tænkte på vandrefalken i to dage. Hun ønskede at mærke formen af dens dyk.

På den tredje morgen tog hun til El Capitan. En vandrefalk sad på en høj klippe. Den spiste noget.

Hun satte sig på en busk halvtreds meter væk. Hun ventede.

Vandrefalken blev færdig med sit måltid. Den kiggede på hende. Så trådte den ud fra klippen.

Den baskede ikke. Den foldede sine vinger tæt ind. Den faldt hurtigt. Den rettede op, drejede og var væk.

En vandrefalk kan dykke med 380 kilometer i timen. Det er verdens hurtigste dyr. Fuglen har et specielt tredje øjenlåg. Den har også små kegler i næsen til at bremse luften.

Polly er ikke skabt til dette dyk. Men hun ville prøve.

Hun fløj til den høje klippe. Hun foldede sine vinger. Hun faldt.

Det var ikke et godt dyk. Hun vaklede. Vinden greb hendes vinge. Hun åbnede sine vinger og rettede op.

Hun prøvede igen fra lavere. Så igen, endnu lavere. Ved middagstid havde hun prøvet otte gange. Hver gang blev det lidt bedre.