Polly tager bussen

Bussen kom malet i farven af et gammelt postkort, og bag rattet sad en kapybara med roen hos en, der har kørt den samme linje i årevis og stadig kan lide den. »Kører denne bus til centrum? Jeg skal til hovedtorvet.« Kapybaraen nikkede så langsomt, at selve nikket var beroligende, og dørene foldede sig op som en invitation.

»En billet, tak. Det er min første gang på denne linje.« Første gange var kapybaraens speciale. »Hvad koster det? I dag har jeg kun mønter.« Mønterne faldt ned i bakken én ad gangen, mens bussen ventede uden en eneste utålmodig lyd. Polly valgte en vinduesplads og så kvarteret ordne sig selv: markedet, hjørnecaféen, springvandet hvor alle drejer forkert.

»Hvor skal jeg stå af til hovedtorvet?« En vinge svævede allerede over den røde knap, da kapybaraen vippede et øre bagud. »Næste stoppested! Perfekt, jeg går hen mod døren.« Torvet dukkede op, bredt og fuldt af duer med meninger. »Tak for tålmodigheden! Vi ses!« Dørene foldede sig i, postkortet rullede videre, og midt i den nye by mærkede Polly for første gang, hvordan det er at kende vejen hjem.