Polly spørger om vej

Polly havde en teori om, at kort var noget for turister, og teorien holdt i præcis tyve minutter. Kvarterets gader bugtede sig, som om de var tegnet på fri hånd, hvert hjørne duftede af det samme bageri, og biblioteket nægtede at dukke op. På et hjørne stod en ugle med en sammenfoldet avis og læste stående, som kun ugler kan. »Undskyld, et spørgsmål. Jeg tror ikke, jeg kan finde vej.«

Uglen sænkede avisen med enorm tålmodighed. »Hvor er biblioteket? Jeg har gået i ring et stykke tid.« Der var ikke langt, forklarede uglen; problemet var springvandet. Ved springvandet drejer alle den forkerte vej. »Til højre eller til venstre ved springvandet?« Til venstre, altid til venstre, og derefter bare gade hele vejen til pladsen. »Lige ud til pladsen, okay! Det lyder nemt.«

Og det var nemt, så snart nogen sagde det højt. Biblioteket dukkede op bag pladsen med sin brede trappe og sine åbne døre, præcis der hvor det havde stået hele tiden. »Mange tak! Du har reddet min eftermiddag.« Uglen viftede med avisen uden at løfte blikket fra næste side. Polly gik op ad trappen med en ny teori: den korteste vej mellem to punkter er et godt spørgsmål.