Den fjerde morgen havde Chiara en farvetest. Hun lagde tre tallerkener på bunden af tanken. Rød. Blå. Gul.
Under en af tallerkenerne var et stykke rejer gemt. I dag var det under den røde tallerken.
"Blæksprutter er farveblinde," sagde Chiara. "Deres øjne kan ikke skelne mellem farver."
"Men se nu," sagde hun.
Pasta rullede sig ud. To arme strakte sig frem. De passerede over den blå tallerken. De passerede over den gule tallerken. De stoppede over den røde tallerken. En arm løftede den. Pasta tog rejen.
Read it. Then say it.
Shadow this paragraph in the PollyStop app — record yourself, see how close your pronunciation gets to a native speaker's, sentence by sentence. Free.
"Hun er ikke blind for farver," sagde Chiara. "Men det er ikke hendes øjne, der ser dem."
Forskere har fundet ud af, at blæksprutters hud kan opfange lys. Den samme type celler, som findes i menneskers øjne, findes i blæksprutters hud. Huden kan se farver.
Det er sådan, et farveblindt dyr kan efterligne farverne på koraller og sand. Øjnene ser ikke farverne. Huden gør.
Polly gik langsomt langs kanten af tanken. Hun havde aldrig tænkt over sine egne øjne. Tanken om, at et dyr kunne se med sin hud, var meget mærkelig.
