Farvel til Pasta

På den syvende morgen kom Polly tidligt til akvariet. Laboratoriet var stille.

Pasta var foran i akvariet. Det var nyt. I seks dage havde blæksprutten været foldet sammen i sit rør eller i et hjørne. I dag var hun presset mod glasset. Alle otte arme var spredt. Hendes øje var i niveau med Pollys.

De kiggede på hinanden.

Hvad der passerer mellem en papegøje og en blæksprutte er nok ikke venskab. Blæksprutter kan mærke varme gennem deres hud. De kan mærke bevægelse gennem deres sugekopper. Blæksprutten indsamlede information.

Polly hoppede langs kanten. Blækspruttens øje fulgte hende. Da Polly stoppede, stoppede øjet.

I syv minutter betragtede de hinanden.

Så gjorde blæksprutten noget nyt. Hun rullede langsomt en arm ud. Hun pressede spidsen af den mod indersiden af glasset, præcis overfor Pollys fod. Sugekopperne spredte sig, og så blev de stille.

Polly rørte ydersiden af glasset med sit næb.

Armen blev der i et langt minut. Så gled den tilbage i vandet.

Chiara kom ind med to kopper kaffe. "Du skal afsted," sagde hun. "Rejs sikkert."

Polly fløj ud af instituttet. Napolibugten åbnede sig foran hende. Hun steg op og fandt vinden.