Vladivostok

På den syvende morgen skulle toget ankomme til Vladivostok. Moskva-uret viste 06:15. Det lokale ur viste 13:15. Polly vågnede ved det første lys.

Skoven udenfor var blevet til lave bakker og græs. Stillehavet lå foran. Hun kunne mærke det.

Det sidste stop før Vladivostok var Ussuriysk. Toget holdt pause i femten minutter. Polly hoppede ned. En kvinde solgte røget fisk. Polly smagte et stykke. Kvinden pakkede det ind og nægtede betaling.

Stillehavet dukkede op på højre side af toget. Det var gråt og klart.

Vladivostok kom pludseligt til syne. Byen ligger i bakker, der går ned til havet. Toget endte lige ved havnen.

Moskva-uret viste 06:23. Det lokale ur viste 13:23.

Polly hoppede ned. Vladivostok duftede af fisk, rust og salt. Stejle gader førte ned til kajerne.

For enden af perronen stod en lille hvid obelisk. Der stod: KILOMETER 9.289. Enden af linjen.

Polly stod ved obelisken i et langt minut. Syv dage. Femogtyve millioner år af Bajkalsøen. En kran. Otte tidszoner.

Hun strakte sine vinger. Stillehavet var lige forbi havnemuren. Hun lettede. Hun fløj over havnens kraner. Japanske Hav åbnede sig foran hende.