Tomas, parkbetjenten, kom til besøgscentret ved solopgang. Han havde en termokande med kaffe. Han satte sig på en bænk ved siden af Polly.
De sagde ikke meget. Polly pudsede sine fjer. Morgenen duftede af floden.
"Du tager afsted," sagde Tomas.
Polly vippede med hovedet.
Han fortalte hende om resten af parken. Det høje land med sine søer. En anden dal mod nord. En lund af høje træer.
"Dette sted er for stort til at se på tre dage," sagde han. "Man ser kun brudstykker."
Read it. Then say it.
Shadow this paragraph in the PollyStop app — record yourself, see how close your pronunciation gets to a native speaker's, sentence by sentence. Free.
Polly tænkte på sine dyk fra klippen. Ingen af dem var gode. Men hver gang blev det lidt bedre. Hun kunne blive ved med at forbedre sig hele livet.
Den grønne shuttlebus kom tilbage. Den samme chauffør. Tomas rejste sig. "Afsted med dig," sagde han.
Polly strakte sine vinger. Hun løftede sig fra bænken. Hun kredsede omkring besøgscentret. Hun steg op.
Dalen forsvandt under hende. El Capitan var til venstre. Half Dome var til højre.
Ved kanten drejede hun mod vest. Under hende jagtede en vandrefalk små mursejlere langs klippen. Polly kiggede. Så fandt hun vinden og lod den føre hende ud af parken.
