Carla havde skåret sig i hånden, mens hun vaskede op. Det var ikke dybt, men det blev ved med at bløde, så hun tog til klinikken. Receptionisten bad om hendes sygesikringskort og gav hende et nummer. Syvogfyrre.
Skærmen over døren viste "Nu betjenes: 31." Venteværelset var fyldt. En mand havde læst den samme side i et blad i ti minutter. En ung far holdt en sovende baby. En teenager stirrede på sin telefon.
Carla satte sig ned og så numrene skifte. 32. 33. 36. Numrene kom ikke i rækkefølge. Hun spekulerede på, om de havde glemt hende.
Read it. Then say it.
Shadow this paragraph in the PollyStop app — record yourself, see how close your pronunciation gets to a native speaker's, sentence by sentence. Free.
Efter en time viste skærmen endelig 47. Hun gik gennem døren til det lille kontor. Lægen kiggede på hendes hånd i to minutter. "Det er ikke noget," sagde han. "Rens den to gange om dagen. Ingen sting."
Da hun gik, var venteværelset næsten tomt. Teenageren var væk. Babyen var vågen. Manden havde endelig vendt siden.
