På Tur med Ranger Tomas

Polly vågnede op på shuttle-gelænderet, mens solen stod op. En mand i en brun uniform låste en lille kontorbygning op på den anden side af pladsen. Hans navneskilt sagde T. RODRIGUEZ. Han kiggede på hende og smilede. "Du kan køre med mig," sagde han.

Sådan tilbragte Polly morgenen i en rangerbil.

Tomas havde været ranger i Yosemite i fjorten år. Han havde kaffe i en termokande, en clipboard og en radio, der knitrede. Han kørte langsomt. Han stoppede ofte.

Det første stop var en våd eng. Tomas gik ud i græsset og ledte efter tegn på, at bjørne havde været der. "I juni vokser der kornliljer her," sagde han. "Bjørne elsker dem. Vi markerer engene, hvor de spiser."

Polly hoppede hen til det åbne bilvindue. Kornliljerne var endnu ikke oppe. De var bare små grønne spyd.

Vejen steg. Luften blev køligere. Ved en hårnålesving stoppede Tomas og pegede. En vandrefalk sad på en klippe. Pollys røde hoved vippede. Falken kiggede på dem, så kastede den sig fra klippen og var væk på mindre end et sekund.

"De bygger rede på klipperne," sagde Tomas. "Vi har seks par i dalen i år."

Polly så, hvordan falken foldede sine vinger. Hun ville gerne prøve det fald selv. Måske i morgen.

Ved det næste stop gik Tomas alene ind i skoven. Han kom tilbage med en metalcylinder. "Bjørnesikker madkasse, som nogen forsøgte at begrave," sagde han. Han lagde den i ladet på bilen.

Ved middagstid nåede de til Olmsted Point. Det høje landskab åbnede sig foran dem. Tenaya-søen langt nede. Half Dome set bagfra. Grå bjergtoppe, der forsvandt i disen.

"Dette," sagde Tomas, "er den del, de fleste bare kører forbi." Han hældte kaffe i låget på sin termokande og satte det på instrumentbrættet ved siden af Polly. "Bliv lidt."