Amur

På den sjette morgen kørte toget gennem det russiske Fjernøsten. Taigaen havde ændret karakter. Træerne var nu koreansk fyr, manchurisk ask og mongolsk eg. Skoven føltes tættere. Dette er den tempererede regnskov i det russiske Fjernøsten, en af de vådeste skove i verden uden for troperne.

Polly var alene i kupeen. Pavel var stået af i Ulan-Ude. Soldaten var flyttet til en anden vogn. Den nye beboer på den øverste køje var en tynd kvinde, der sov det meste af dagen.

Et godstog passerede i modsat retning. Det var næsten to kilometer langt og transporterede tømmer. Polly talte otteogtredive fladvogne, før hun stoppede.

Toget ankom til Khabarovsk midt på formiddagen. Khabarovsk ligger ved Amur-floden, verdens ottende længste flod. Amur danner en stor del af grænsen mellem Rusland og Kina. Fra perronen kunne Polly se floden gennem en åbning mellem to bygninger. Den var bred. Den havde farven af stærk te. På den fjerne bred, gennem disen, lå Kina.

Polly hoppede ned og gik langs toget.

En fjernøstlig kran stod ved kanten af en lille sump nær stationsområdet. Næsten to meter høj, sort og hvid med rødt omkring øjet. Den fjernøstlige kran er en af de sjældneste kraner i verden. Måske er der kun tre tusind tilbage, der yngler mest i Amur-bassinet.

Polly vippede hovedet mod den. Kranen vippede hovedet tilbage. Polly gik tættere på. Kranen bevægede sig ikke.

En konduktør blæste i en fløjte. Polly hoppede tilbage til toget. Hun vendte sig og kiggede på kranen. Kranen kiggede stadig på hende. Så løftede den langsomt sin lange hals og gik, i målbevidste skridt, væk ind i sumpen.